Det er blevet besluttet at der skal bruges "repository" konsekvent fremover i stedet for en uskøn blanding med "installation source", "catalog", "service", "channel" osv. Derfor skal vi have besluttet os for en oversættelse. Vi har tidligere besluttet bruge "installationskilde" når der var tale om et pakke-repository. Skal vi holde fast i det? Eller skal vi finde på noget andet? Jeg har overvejet "pakkearkiv". Det har samme antal tegn som repository, og det er nogenlunde selvforklarende for n00bs - og så er der en vis overensstemmelse med Ubuntu/Synaptic der vist nok bruger "arkiv" som oversættelse af repository. Hvad er bedst? Er der alternative forslag? Som i måske har bemærket så indsættes der et ukendt antal oversættelser fra "Merethes hukommelser" hver gang nye streng merges ind. Vi har pt. ingen mulighed for at føre kontrol med de strenge udover at læse korrektur på alle filer som er ændret i deres helhed. Hvilket selvf. er uholdbart da det vil kræve alt for meget arbejde at læse korrektur på det hele hver gang nogle få strenge ændres. Vi kan dog heller ikke bare leve med at Merethes hukommelse oversætter, fordi (1) den er fyldt med deciderede fejl, (2) den overholder ikke vores retningslinier for ensartethed og (3) den fatter ikke at tage højde for situationer hvor engelske ord oversættes forskellige afhængigt af kontekst. Jeg har beklaget mig til Karl, men han er på ferie indtil torsdag. Derfor vil vi bare koncentrere os om at oversætte untranslated/fuzzy indtil vi har et svar. Hvis vi ikke kan få lov at slippe for Merethe må vi nok bare erkende at det er umuligt at opnå høj kvalitet og ensartethed. Hvis vi kan få vished om at Merethes oversættelser fremover vil være markeret fuzzy eller at vi helt bliver fri for dem, kan vi så begynde korrekturlæsning. Vi vil næsten skulle starte forfra - pt. har vi ca. 25 (ud af ~130) filer som jeg er fhv. tryg ved er uberørte siden korrekturlæsningen ifm. 10.2. --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: opensuse-da+unsubscribe@opensuse.org For additional commands, e-mail: opensuse-da+help@opensuse.org